Camping blogs: Campistens 4 yndlings blogs

Findes der noget mere hyggeligt end at gå på opdagelse på internettet en mørk og stormfuld vinteraften efter en god campingblog, mens man venter på at campingsæsonen endelig skal starte? Der findes nemlig ikke blot en masse nyttig viden om camping på en god camping blog, men man kan samtidigt også ofte tage del i andres oplevelser gennem deres flotte rejsefotos. Når dette så er sagt, så kan det dog være vanskeligt at vælge imellem de bogstaveligt talt hundredevis af blogs på nettet. Af denne grund får du her 4 camping blogs, som ganske enkelt er det rene kræs for enhver campist med respekt for sig selv.

1. Camping-eksperten.dk

Uanset om du planlægger en campingferie i campingvognen eller måske teltet, så vil du på denne første blog kunne finde al den rådgivning du nogensinde vil have brug for. Du kan på denne camping blog nemlig dykke længere ned i en lang række velskrevne artikler indenfor stort set alle emner indenfor camping, såsom f.eks. autocampere, teltferier, indretning af campingvognen eller måske din næste outdoor tur. Uanset hvad der pirrer din interesse, så vil du uden tvivl kunne finde en artikel der omhandler dette på camping-eksperten.dk. Et must for alle camping fanatikere derude.

2. Altomcamping.dk

Vores næste bud på en fremragende camping blog er ægteparret Ann Karina og Bjarnes hjertebarn, der dog for nyligt også er begyndt at omfatte andre rejseformer end blot camping (siden har derfor logisk nok skiftet navn til fantastiskeferier.dk). Når dette så er sagt, så er det dog stadigvæk camping der er det absolutte omdrejningspunkt for Anna Karina og Bjarne. Så hvis du er på udkig efter en lidt mere personlig camping blog, så vil du bestemt ikke gå galt i byen med altomcamping.dk. Og det bedste ved det hele er, at denne blog kommer med en handy rullemenu inddelt i de mange forskellige lande, som parret i tidens løb har besøgt sammen med deres datter.

3. Campfire Magazine

Nu skal det hele jo ikke ende i den rene rød grød med fløde. Udenlandske camping blogs kan nemlig også sagtens byde på noget for os danskere. Og klasseeksemplet på dette er det engelske Campfire Magazine, der selvfølgelig også har deres helt egen camping blog. På denne engelsksprogede camping blog kan du således læse en masse om f.eks. det bedste campingudstyr, camping mad og så selvfølgelig en handy oversigt over de bedste campingområder i både Storbritannien og resten af Europa.

4. Reddit

Dette sidste bud på en camping blog er normalt ikke noget, som de fleste forbinder med decideret camping. Når dette så er sagt, så kan du dog sagtens få del af andres værdifulde erfaringer på Reddit – og endda selv blive en del af diskussionen med dine egne kommentarer. Det eneste der kræves er, at du søger under subreddit /camping, og du vil nu kunne blive præsenteret for de andre brugeres enestående flotte fotos og rejseoplevelser. En lidt anden tilgang, men bestemt en tilgang der i langt de fleste tilfælde vil give pote.