Kunne du godt tænke dig at prøve kræfter med lystfiskeri? Dette er da bestemt også til at forstå. Lystfiskeri er nemlig begyndelsen på et helt nyt liv med en masse fantastiske naturoplevelser, der oven i købet oftest ender med en friskfanget fisk på middagsbordet. Så hvis du gerne vil komme godt i gang med at fiske, så skal du bare læse videre her. For her får du nemlig 4 handy tips, der bestemt vil kunne få dig til at komme godt i gang med fiskeri.
1. Find en god lystfiskerforening
Som det allerførste kan det på det kraftigste anbefales, at du finder din lokale lystfiskerforening, og får dig tilmeldt så hurtigt som overhovedet muligt. Hovedårsagen til dette er naturligvis, at du lige med det samme kommer i selskab med en hel masse andre ligesindede – der måske endda kan dele ud af deres erfaringer med dig.
2. Begynd beskedent
Nu handler det så om at finde dit første lystfiskergrej, og her vil det uden tvivl være bedst at starte så billigt som muligt. Der er jo trods alt ingen der ved om du i det hele taget vil blive bidt af fiskeri, så hvorfor spendere en formue på fiskestænger, kroge og den rette beklædning før du er helt sikker. Begynd derfor med forholdsvist billigt udstyr, og opgrader i stedet i løbende i takt med at du bliver en bedre lystfisker. Og den gode nyhed er, at du sagtens kan få al det nødvendige udstyr for under 2000 kroner.
3. Vælg den rette madding?
Enhver fiskestang kræver desuden den helt rette madding. Det anbefales derfor at du sætter dig forholdsvist godt ind i de forskellige typer kroge, blink og agn. Et godt råd ville her være, at du først beslutter dig for hvilken type fisk du planlægger at fange – og hernæst vælger madding i overensstemmelse hermed. Det er nemlig ikke alle typer madding, der vil passe til alle slags fisk. Tag derfor en snak med dine nye venner i lystfiskerforeningen, så du bedre kan pejle dig ind på den helt perfekte madding til dit fiskeri (eller også vil du komme langt med en smule research på internettet, hvis denne løsning nu ikke lige er din kop te).
4. Få fisketegnet i orden
Det sidste du nu skal gøre er at få købt dig et fisketegn. Dette kan dog heldigvis hurtigt blive ordnet med en hurtig smuttur på nettet, hvor du i løbet af få minutter kan få købt dig dit nye fisketegn. Desuden er et fisketegn også en ganske fleksibel ordning, idet du nemlig kan vælge mellem flere forskellige perioder, der hver især koster:
- Et-dags fisketegn: 40 kroner
- Fisketegn på 1 uge: 130 kroner
- 1-års fisketegn: 185 kroner
De ovenstående tre typer fisketegn falder under betegnelsen ”Lystfiskertegn”, og dækker over almindeligt fiskeri med fiskestang. Udover disse tre fisketegn, så findes der desuden et yderligere fisketegn, der går under navnet ”Fritidsfisketegn”, der vil koste dig 300 kroner for et helt år. et fritidsfisketegn dækker i det store og hele det samme som lystfiskertegnet, men giver dig desuden også ret til at fiske med garn og ruser.